Forside – Fokus og Forenkling

Det handler om mennesker – det handler om liv

Fokus og Forenkling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Scroll ned og læs videre

Velkommen

Vores fælles strategi Fokus og Forenkling rummer pejlemærkerne for os alle på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital de kommende år.

Med fokus mener vi, at vi skal satse på initiativer, som har reel værdi for patienten, de pårørende og medarbejderen. Med forenkling mener vi, at vi skal kigge på, hvordan vi arbejder mest hensigtsmæssigt.

Vores kernefortælling, ”Det handler om mennesker – det handler om liv”, skal understøtte vores indsatsområder fra Fokus og Forenkling.

Vi er kommet langt, siden strategien blev født i 2014. Arbejdet med at indføre Datadrevet Ledelse har fyldt i alle afdelinger.

I dag er det et effektivt koncept, der giver mening og understøtter den løbende forbedring af vores kvalitet.

Under indsatsområdet Ventet og Velkommen har vi allerede opnået resultater:  Nemmere vejfinding, bedre ventemiljø og udvidede telefon- og besøgstider samt træning med styrket borgerkontakt.

Og vi skal nu føre Ventet og Velkommen helt i mål med mere fokus på vores servicekultur.

Invester din tid i at dykke ned i pejlemærkerne her på siderne, for vi skal alle – også du – være med til at gøre vores kernefortælling og strategi til virkelighed.

Anne Jastrup Hospitalsdirektør Anne Jastrup
Kurt Espersen Vicedirektør Kurt Espersen
Kristian Antonsen Vicedirektør Kristian Antonsen
Claes Brylle Hallqvist Vicedirektør Claes Brylle Hallqvist

 

Det handler om mennesker – det handler om liv

Kernefortælling om hospitalet

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital handler det om liv, om at redde og forbedre liv, om at skabe livskvalitet og et attraktivt arbejdsliv.

Vi er til for patienten

Vi ønsker at hospitalet skal opleves som et imødekommende og menneskeligt hospital. Derfor tager vi afsæt i patientens og de pårørendes situation og behov, og hjælper med at skabe sammenhæng på tværs af patientforløb.

Vi vil noget mere

Vi er ambitiøse og forfølger vores mål. Derfor forbedrer vi løbende vores kvalitet gennem uddannelse, forskning og arbejdet med datadrevet ledelse og lærer af de bedste. Vi er modige, nysgerrige og nytænkende, og gør os umage med at tiltrække de bedste kolleger, der både kan og vil.

Vi bygger på et fantastisk hospital

– en grøn oase i byen. Med Nyt Hospital Bispebjerg skaber vi sammen nye løsninger, så teknologi og sundheds-it udnyttes fuldt ud til gavn for patienter og personale.

 

Neurologisk-Afd-BB-0084

Du er vigtig – dit nærvær gør en forskel.

Her møder patienten måske en travl person, men altid et ansigt, hører sit navn og føler sig velkommen. Dit blik for det overordnede er vigtig, din forståelse for det tværgående på hospitalet og i Region Hovedstaden er afgørende – men det er i mødet med patienten, at dit nærvær for alvor gør en forskel.


 Fakta om hospitalet

  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et af Region Hovedstadens fire akuthospitaler
  • Vi betjener over 435.000 borgere og har 600 sengepladser og 400.000 ambulante besøg om året
  • Her møder du over 4.000 ambitiøse kolleger, som tilbyder højtspecialiseret behandling, forskning og uddannelse
  • Vores hospitalsbyggeri er et af de største byggeprojekter i København
  • Det nye hospital vil have enestuer og moderne rammer, der understøtter dit arbejde.

Film om kernefortællingen

Vær med til at gøre strategien til virkelighed

Vores strategi Fokus og Forenkling er blevet mere fokuseret, idet de tidligere 10 indsatsområder er blevet reduceret til seks:

Indsatsområdet Ventet og velkommen handler om den oplevelse, som vi ønsker, at patienter og pårørende skal have, uanset hvor og hvornår de befinder sig på hospitalet. I den nærmeste skal vi inden for dette indsatsområde især arbejde med at forbedre vores servicekultur – læs mere om Ventet og velkommen på Insite.

En lettere hverdag

Til næste år tager vi den nye sundhedsplatform i brug. Den samler en række ældre it-systemer på én platform, der skal give en lettere hverdag med patienten i centrum, med lettere arbejdsgange og højere kvalitet.

Sundhedsplatformen er et særligt indsatsområde, som alle vil komme til at mærke, og vi er allerede i fuld gang med at gøre klar.

Vi er også i færd med at bygge et fantastisk, nyt Bispebjerg Hospital. Parkeringshuset står klar, næste skridt er en ny bygning til laboratorier samt logistik, hvorefter bygningen af det store akuthus går i gang.

Mere sammenhæng

Vi skal fremover fortsat arbejde med at skabe mere sammenhængende og sikre patientforløb, styrke vores forskning og grønne drift.

Det kan du alt sammen finde mere om via strategikortet længere nede på siden – klik dig videre og find mange eksempler på, hvordan vi arbejder med strategien.

Lad os være modige, nysgerrige og ambitiøse og hjælpe hinanden med at gøre strategien til virkelighed.

For du er vigtig – dit nærvær gør en forskel!


Anne Jastrup Hospitalsdirektør

 

Fundament for vores strategiske arbejde

I mange år har vi haft fokus på at udvikle kompetencerne hos den enkelte medarbejder via uddannelse og kompetenceudviklingsinitiativer.

For at kunne tiltrække de bedste medarbejdere, ønsker vi at være kendt for at være et af de bedste uddannelsessteder.

Uddannelse og rekruttering går hånd i hånd, og i de kommende år har vi særligt fokus på ledelseskvaliteten.

Vi ved, at god ledelse er forudsætningen for at skabe gode rammer og retning for det enkelte afsnit og afdeling, og for at sikre den faglighed, som er basis for trivsel og udvikling hos os alle.

Region Hovedstaden de kommende år

Politiske målsætninger

Patientens situation styrer forløbet Høj faglig kvalitet Ekspansive vidensmiljøer Grøn og innovativ metropol

Vision

Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau.

Mission

Vi står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor vi har særlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv, uddannelse og det sociale område.

Driftsmålstyring

Data og målinger skal løbende sikre, at vi er på rette vej.

Målepunkter Indikatorer
Tilfredshed Måles ved løbende patienttilfredshedsmålinger:
Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb?
Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutninger om din undersøgelse / behandling?
Levering Ventetider på akutmodtagelser/klinikker
Forløbstider for kræftpatienter
Udredning indenfor 30 dage
Elektroniske epikriser indenfor én dag
Kvalitet Forbrug af antibiotika
Kliniske kvalitetsdatabaser
Uventede hjertestop
Akutte genindlæggelser inden for 30 dage
Produktivitet Budgetoverholdelse i forhold til økonomi, aktivitet og udviklingen i effektivitet
Medarbejdere og ledere Sygefravær


Datadrevet ledelse

Regionens driftsmålstyring indgår som en del af vores arbejde med datadrevet ledelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

I 2015 er datadrevet ledelse implementeret på alle afdelinger.

Det betyder, at vi i alle afdelinger systematisk udvikler vores praksis gennem relevante og tidstro data.

Beslutninger og løbende forbedringer skabes på baggrund af de data, der kommer til afdelingsledelsen, og som hænger fremme på datatavler i alle afdelinger.

Datadrevet ledelse sker med afsæt i et tavlemøde, hvor ledere og medarbejdere mødes omkring en tavle af hensyn til visualisering, synlighed og nærvær i dagligdagen.

Klik ind på Insite for at læse mere om Datadrevet ledelse

Datadrevet ledelse understøtter vores arbejde med den regionale strategi Fokus og Forenkling og driftsmålstyring. Det er en metode til at arbejde med data og udvikling, som giver os indblik og overblik over afdelingens vigtigst data.

Kristian Antonsen Vicedirektør Kristian Antonsen

Strategikort

Klik på kortet og læs mere om indsatsområderne

Perspektiver Strategiske indsatser 2016
Medarbejdere og ledere Ventet og Velkommen Sundheds­platform
Sammen­hængende og sikre patientforløb
Hospitals­byggerier
Organisation og logistik
Brugere, borgere og samarbejds­partnere Styrkelse af forskning og innovation
Kvalitet Grøn drift og udvikling Etablering af Center for Ejendoms­drift
Økonomi og aktivitet


Indsatsområde

Ventet og velkommen

Introduktion til ventet og velkommen

Ventet og velkommen – den oplevelse ønsker vi, at patienter og pårørende skal have, uanset hvor og hvornår de befinder sig på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Nemmere vejfinding, bedre ventemiljø og udvidede telefon- og besøgstider samt træning med styrket borgerkontakt er blandt resultaterne af de mange initiativer under Ventet og velkommen. Vi er ikke nået i mål endnu, og derfor fortsætter vi arbejdet med at forbedre vores servicekultur.

Der er rigtig mange afdelinger, som er lykkes med at skabe en god servicekultur, som andre kan lære af. God service er en vigtig indsats i de kommende år både på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og i hele regionen. Her møder patienten måske en travl person, men altid et ansigt, hører sit navn og føler sig velkommen.

Initiativer på vores hospital::

  • Løbende patienttilfredshedsmålinger – via iPads og standere i ambulatorier og sengeafsnit.
  • Lederrunder – hvor lederen taler med patienterne for at få input.
  • Organisatorisk brugerinddragelse – hvor borgere deltager i vores faglige råd og udvalg. Patient og pårørende rekrutteres til tre centrale fora: Kvalitetsrådet, Ernæringskomiteen og Klinisk Etisk Komite.

Vi vil styrke samarbejdet med patient og pårørende gennem øget involvering, kommunikation og imødekommenhed.
Få inspiration til arbejdet med at inddrage pårørende i dette idekatalog

Find alle hjælpeværktøjer til Ventet og Velkommen på Insite

Klik og læs mere:

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er ikke lette at finde rundt på – og det bliver ikke nemmere, mens vi bygger nyt. Vi ønsker at gøre det nemt for patienter og pårørende at finde vej, både via bedre skiltning, letforståelige afdelingsnavne og en hjælpende hånd.

Initiativer på vores hospital:

  • Nye udendørsskilte i 2014 og2015
  • Kampagne, der hjælper patienterne godt på vej – læs artikler på Instite [opret link]
  • Danske afdelingsnavne udrulles fra 2018

Den skriftlige patientinformation er et vigtigt supplement til dialogen med patienterne – god skriftlig patientinformation hjælper til at fastholde de vigtigste informationer, styrker patienternes aktive deltagelse i egen behandling og forbedrer deres håndtering af sygdommen.

Derfor har vi fokus på de patientinformationer, der bliver udleveret i forbindelse med et hospitalsforløb.

Vi har ensrettet og digitaliseret vores patientinformationer, så de altid kan findes på vores hjemmeside. Og vi kvalitetssikrer løbende informationerne, så de tager udgangspunkt i patienternes behov og forløb.

Initiativer på vores hospital:

Vi gør, hvad vi kan for at bringe ventetiden ned, men er der ventetid, skal vores patienter føle sig godt tilpas i vores venteområder, mødes med et smil og med klar information om ventetiden og faciliteterne i venteområdet.

Vi skal være til at få fat i, når patienter og pårørende har brug for os – uanset om de skal melde afbud, er indlagt, kommer på besøg eller har brug for at komme i kontakt med os telefonisk.

Derfor prioriterer vi at give os tid til, at alle kan føle sig godt til rette på hospitalet og sikrer pæne rammer for det. Vi rydder op og følger patienterne på vej, så de er trygge og tilpasse under hele deres ophold på hospitalet.

Initiativer på vores hospital:

  • Optimering af venteområder ved løbende forbedringer
  • Fri besøgstid
  • Udvidede telefontider
  • Implementering af afbudsmails

Læs mere på Insite om

Principper for minimumskvalitet i venteområder

Personale:
Patienter skal opleve venligt og imødekommende personale. Derudover skal patienterne have let adgang til at komme i kontakt med personalet i venteperioden.

Ventetidsinformation:
Patienterne skal have information om forventet ventetid ved ankomst og undervejs.

Rart og sikkert ventemiljø:
Patienterne skal opleve hygiejniske og ryddelige venteområder, der er indrettet indbydende og med fokus på æstetisk og ergonomisk kvalitet.

Orienteringsstøtte:
Patienterne skal opleve tydelig skiltning ift., hvor de kan finde toiletter, personale, udgang, mad og drikke. Ad hoc-skiltning skal leve op til en fælles grafisk og kommunikativ kvalitet.

Forplejning og adspredelse:
Patienterne skal have adgang til friske drikkevarer i selve venteområdet og til opdateret læsestof tilpasset målgruppen.

Vi vil gøre en ekstra indsats for, at patienter og pårørende overalt på hospitalet føler sig ventede og velkomne og oplever en god service. Uanset travlhed og andre udfordringer skal vi altid være imødekommende – både overfor patienter, pårørende og kolleger.

Vi får heldigvis tit ros, men når vi får klager, handler de oftest om manglende service og kommunikation.

Det kan vi gøre noget ved.

Vi vil styrke vores servicekultur og fjerne så mange barrierer for den gode service som muligt. For vi ved det jo godt: Med et smil, klar kommunikation og imødekommenhed kommer vi langt.

 

Initiativer på vores hospital:

Ventet og velkommen cases

Lederrunder giver patienternes input til, hvad der kan gøres bedre

Lederrunder stiller skarpt på patienter og pårørendes oplevelser her og nu og giver mulighed for hurtig tilbagemelding til personalet.

Patientens oplevelse her og nu

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har de ledende oversygeplejersker gjort det til en fast del af deres praksis at gå ud og møde patienterne og sætte fokus på deres oplevelser her og nu. Lederens feedback fra patienten skal give mulighed for hurtig tilbagemelding til personalet i afdelingen.

I Hud- og Sårafdelingen har ledende oversygeplejerske Mette Lund-Jacobsen været i gang siden januar 2016, og den ugentlige formaliserede samtale kan blive et af ugens højdepunkter for både personalet og hende selv:

– Jeg synes det er en meningsfuld måde at medinddrage patienterne på. Vi får patientens umiddelbare opfattelse af forløbet, mens det er i frisk erindring, siger Mette Lund-Jacobsen som kun ærgrer sig over, at hun ikke har indført de faste samtaler noget før i arbejdet med bedre patientinddragelse.

Det er en hurtig måde at få værdifuld feedback fra patienten på, og jeg får et fantastisk godt indblik i patientens hverdag, som jeg kan bruge til at kvalificere min ledelse med


Mette Lund-Jacobsen i dialog med patient
(Foto: Claus Peuckert)


Værdifuld feedback

Møderne med patienterne er lagt i kalenderen fast hver onsdag eftermiddag, hvor oversygeplejersken taler med to patienter – en halv time til hver samtale. Og når patienten er udskrevet, giver hun feedback til personalet ved en tværfaglig morgenkonference. Indtil videre har der været rigtig meget positiv feedback fra patienterne, og det er meget værdifuldt for personalet.

Forberedelsen er vigtig

Selve ordet lederrunder smager lidt af kontrol, derfor var forberedelsesfasen, inden afdelingen indførte de faste lederrunder, utrolig vigtig for Mette Lund-Jacobsen.
– Jeg deltog i personalemøder i begge sengeafsnit, hvor personalet stillede spørgsmål og kom med gode idéer til mig, for det er afgørende at personalet er medinddraget i beslutningen om, hvordan lederrunder rent praktisk skal foregå, siger Mette Lund-Jacobsen og tilføjer: – Jeg skulle nødigt gå i vejen for personalet.

Danske og udenlandske erfaringer med lederunder viser, at lederrunder giver:

  • Patienternes input til, hvad der kan gøres anderledes, bl.a. fordi patienterne har et andet blik på afdelingen end personalet og lederen selv
  • Bedre håndtering af patienternes forventninger, fordi lederen har dialog med patienterne om deres forventninger
  • Forbedret kvalitet af plejen, fordi lederen kan følge op på problematikker umiddelbart efter lederrunden
  • Ledelsesmæssig anerkendelse af gode medarbejdere
  • Øget medarbejderengagement, fordi medarbejderne oplever, at lederen tager ansvar for at forbedre patienternes oplevelser
  • Mindsket afstand mellem lederen og hverdagen med patienterne i afdelingen – lederen får en forståelse for, hvad der sker i afdelingen og et varieret billede af patienternes oplevelser.

Kilde: Enhed for evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden

Nærværende og konkret

Mette Lund Jacobsen har nogle faste spørgsmål, hun altid stiller til patienten undervejs i samtalen, hvor hun også kommer omkring afdelingens særlige indsatsområder, som for eksempel at patienterne får bevæget sig hver dag, kommer ud af sengen, henter drikkevarer selv mm.

– ”Vi skal selv hente vores drikkevarer, men det er svært med to albuestokke”, fortalte en patient mig for nylig. Et godt eksempel på, at det er de små detaljer, vi skal tænke over i hverdagen, og det bliver nærværende at tale om med personalet, siger Mette Lund-Jacobsen.

 

Styrket Borgerkontakt – en dialogmetode

Interview med afdelingssygeplejerske Malene Rübner, der er tidligere projektleder for implementeringen.

Hvad kan Styrket Borgerkontakt?

Styrket Borgerkontakt kan hjælpe os til at lytte, når vi står i pressede situationer, og holde fokus på en god proces frem for at dykke ned i detaljer fra start. Fx når vi møder patienter og pårørende, der er bekymrede eller utilfredse. På den måde får vi etableret en god samtale og giver plads til brugbar feedback.

Hvordan fungerer metoden?

Kort sagt inddeler man samtalen i tre sekvenser med hver deres fokus. Det er inddelingen i de tre sekvenser, der giver effekten. Et par af grundelementerne er, at sige ”jeg beklager” og dermed acceptere, at man selv er en del af systemet, selvom det ikke nødvendigvis er én selv eller éns egen afdeling, der har været involveret. Og så at lytte, opsummere og takke for samtalen, fordi den indeholder en vigtig feedback til os.

I virkeligheden er det dét, der betyder mest for patienterne – at det samme ikke sker for andre. Og derfor er det så vigtigt at få det sagt.

Ventet og velkomme case - malene rubner 1600px


Styrket Borgerkontakt – en god dialog

Styrket Borgerkontakt består af simple mæglingslignede teknikker og redskaber til kommunikation, der er gode, hvis man vil forebygge eller håndtere svære og evt. konfliktfyldte situationer. Metoden har fokus på at lytte og modtage feedback. Et lommekort husker personalet på, hvad der er vigtigt:

  • Kom godt i gang
  • Stil spørgsmål, lyt og opsummer
  • Lav en aftale og sig tak

Hjælper det i hverdagen?

Ja, det oplever jeg. Jeg har hørt en sygeplejerske sige, at det har været en stor lettelse ikke at skulle forsvare systemet. Simpelthen bare at have fokus på, at få lyttet ind til, hvad patienten har på hjerte.

Vi er i et system, hvor vi er så vandt til at skulle fixe problemer, og det er i virkeligheden ikke det, der er brug for. Der er brug for at lytte til, hvad patienter og pårørende har på hjerte. Og det er en lettelse, når man når den erkendelse.

Der er brug for at lytte til, hvad patienter og pårørende har på hjerte: Og det er en lettelse, når man når den erkendelse!

Jeg har også selv kunne bruge det i andre sammenhænge – fx i forhold til personalesamtaler. Og så kan det også bruges mellem kolleger ved at have fokus på processen i stedet for indholdet og få spurgt ordentligt ind til baggrunden for en kritik fx – i stedet for at småskændes.

Men man skal selvfølgelig også huske på, at det jo ikke er raketvidenskab. Det løser ikke alle typer problemer.

Hvordan vil patienter og pårørende kunne mærke en forskel?

Det, der er vigtigst for patienterne er at kunne give sin feedback, så andre ikke får samme oplevelse. Med metoden får vi redskaber til at spørge bedre ind og give plads til patientens perspektiv, så han eller hun i endnu højere grad bliver involveret og dermed også føler sig bedre hørt og forstået.

Er der nogen udfordringer med metoden?

Den største udfordring er, at de gamle vaner er helt inde under huden på os. Vi er vant til at løse problemer. Her er det noget andet, vi skal gøre. Derfor kræver det også at lederne bakker op og har fokus på, at vi husker det.

Fakta

Fire afdelinger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital deltog i 2011-2012 i projektet ”Styrket Borgerkontakt” med støtte fra fonden for velfærdsteknologi (tidligere ABT-fonden).

Særligt Abdominalcenter K har arbejdet meget aktivt med metoderne.

Yderligere tre afdelinger har implementeret metoden siden 2014.

Den mobile information

På Bispebjerg matriklen har vi en mobil information, der guider og fragter vildfarne besøgende rundt på området. Historien er løbende blevet delt og kommenteret i stor stil på hospitalets facebookside

 Mød den mobile information

Føler du dig ventet og velkommen?

Hør patienternes gode råd til os

Indsatsområde

Sundhedsplatform

Med Sundhedsplatformen samler vi en række systemer i et – og det betyder en lettere og bedre hverdag for både personale og patienter. Fordelene er mange – vi sparer tid, øger sikkerhed og kvalitet – og understøtter et mere sammenhængende patientforløb.

Vicedirektør Kurt Espersen siger:

– Med sundhedsplatformen kommer der en klar forbedring af patientforløbene med hurtig tilgang til alle systemets funktionaliteter, standardisering af udredning og behandling på tværs af regionerne og langt større involvering af patienterne i deres egen behandling.

Hvor Hvornår
Herlev/Gentofte Maj 2016
Rigshospitalet/Glostrup November 2016
Nordsjælland, Amager/Hvidovre, Bornholm Marts 2017
Bispebjerg/Frederiksberg, Psykiatri (RegH) Maj 2017
Næstved/Slagelse/Ringsted, Nykøbing Falster Oktober 2017
Roskilde/Køge, Holbæk, Psykiatri (RegSj) December 2017

Følg udviklingen med Sundhedsplatformen og læs mere på Insite og www.sundhedsplatform.dk

Sundhedsplatform - sygepl med baerbar 1600px

For patienterne betyder det, at de bliver mere inddraget i deres behandling, fx vil de fremover selv kunne booke deres tider til undersøgelser.

Sundhedsplatform kurt espersen Vicedirektør Kurt Espersen

Indsatsområde

Sammenhængende og sikre patientforløb

Sammenhængende patientforløb – tekst

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ønsker vi at sætte et tydeligt fokus på sammenhængende patientforløb. Det vil vi, fordi man som patient har krav på sammenhæng.

Patienter og pårørende skal opleve, at lige meget hvor de befinder sig på hospitalet, uanset afdeling, speciale eller personalegruppe, er alle dele af hospitalet klar til at træde hjælpende til. De skal føle sig kendt og genkendt, også af personale de ikke tidligere har mødt.

 

Mere sammenhæng i akutte forløb

Vi vil i de kommende år sætte særligt fokus på at øge sammenhæng og kvalitet i de akutte patientforløb, dels for at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb og dels for at klargøre hospitalet til at tage de nye hospitalsbygninger og det kommende akuthus i brug.

Vi kalder dette projekt organisationsudvikling akutområdet og har bl.a. fra november 2015 indført daglige kapacitetskonferencer på hospitalet for at sikre et bedre patientflow samt etableret et akutforum, der har ansvar for at udvikle de generelle samarbejdsrammer på akutområdet.

Vi skal også arbejde med at identificere kriterier samt udarbejde patientforløb for akutte multisyge og komplekse patienter.

 

Fakta om Akutforum

  • Er for alle afdelinger på hospitalet, der er involveret i behandlingen af akut indlagte patienter.
  • Udvikler samarbejdsrammerne på akutområdet og sikrer implementering af nye tiltag.
  • Refererer til direktionen og mødes hver måned.

Fakta om kapacitetskonferencer

  • I november 2015 startede vi med daglige kapacitetskonferencer på hospitalet for at sikre den rigtige patient i rette seng til rette tid – med et minimum af overgange.
  • Målet er, at hospitalet fremstår som ét fælles akuthospital, hvor visitationsoverblik, fælles forståelse for samt udnyttelse af ledig sengekapacitet på tværs af samtlige kliniske afdelinger vil medføre, at der ikke opstår overbelægning i enkelte afsnit.
  • Der afholdes fælles kapacitetskonference dagligt kl. 10.15-10.30.

Du kan læse mere om akutforum og kapacitetskonferencerne her på Insite.
Læs mere om nogle af de hidtige initiativer og hvilken betydning, det har for patienter og personale:

Sammenhængende patientforløb cases

Fælles medicinsk bagvagt i praksis

Fagligt fællesskab og bedre flow

Funktionsbeskrivelsen for den nye fælles medicinske bagvagt, i daglig tale kaldet FMB, er lang og grundigt beskrevet, og efter snart to års drift af det ekstra vagtlag, er der ingen tvivl hos de involverede læger og sygeplejersker.

Tilstedeværelsesvagten er en succes med mange gevinster både for patienternes forløb og det faglige fællesskab.

Patienter, der indlægges via Akutmodtagelsen, tilses altid af en FMB sammen med en forvagt med henblik på hurtig udredning og behandling.

FMB har det overordnede ansvar for patientforløb for ikke-kirurgiske patienter i Akutmodtagelsen, herunder sikring af flowet for disse patienter. En eventuel ventetid bliver udnyttet så effektivt som muligt.

Nogle gange kan vi spare en hel dag.

Samhaeng ptforloeb - christian taet paa Christian Maschmann, speciallæge i anæstesiologi og akutmedicin og funktion som fælles medicinsk bagvagt (FMB).

 

Fakta

Fælles medicinsk bagvagt (FMB) blev etableret på Bispebjerg matriklen den 1. april 2014.

Funktionen er en tilstedeværelsesvagt i vagtperioden aften/nat samt weekend og helligdage. Der er tale om en tillægsfunktion og et nyt koncept, der skal supplere og forbedre den nuværende struktur.

Abdominalcenter K, Akutmodtagelsen, Endokrinologisk Afdeling, Geriatrisk Afdeling, Hjerteafdelingen og Lungemedicinsk Afdeling bidrager til denne vagt.

FMB fungerer som vagtleder og hovedansvarlig for det medicinske område i den periode, hvor de medicinske speciale bagvagter er i tilkaldevagt og derfor potentielt ikke er til stede på Bispebjerg. Det vil i praksis sige i tidsrummet 21.00 – 08.00 på hverdage og 18.00 – 08.00 i weekender og helligdage.

Vagtlederfunktionen indebærer, at FMB understøtter de vagthavende lægers prioritering og fordeling af fælles arbejdsopgaver og agerer som faglig støtte og sparringspartner for dem.


Den fælles medicinske bagvagt (FMB) er også en god sparringspartner for sygeplejerskerne. Vi har spurgt sygeplejerske, klinisk specialist Hanne Helleskov Nygaard, hvad det betyder for patienterne.

Hanne Helleskov Nygaard siger:

– FMB er en god sparringspartner for den ansvarshavende sygeplejerske. Både når det gælder udvisitering af patienter til specialeafdelinger og faglig sparring om de dårligste patienter i afdelingen. De patienter, som er undersøgt og vurderet af en læge, og som ikke har behov for indlæggelse, er der ligeledes bedre mulighed for at udskrive. De behandlingsmæssige opgaver omkring patienterne prioriteres på den måde bedre ved tilstedevær af FMB, og det øger kvaliteten for patienterne.

– Vi kan virkelig mærke, at der er tilstedeværelse af erfarne læger, som vi kan sparre med i vagterne – behandlingsplanerne for patienterne er langt mere kvalificerede. Det gør en kæmpe forskel for sygeplejerskerne – de ordinationer, vi får fra lægerne, er mere målrettede end tidligere.

Samhængende patientforløb - Hanne og patient

Ledelse på tværs

Samarbejde på tværs har forbedret indlæggelserne for intensive patienter

Siden 2012 har Intensiv Terapi Afsnit (ZIT) haft særligt fokus på patientforløb, overgange og samarbejde med hospitalets sengeafdelinger. Et samarbejdsprojekt med Lungemedicinsk Afdeling pegede på en række faktorer, der øger patienternes risiko for både at blive genindlagt på Intensiv og at dø kort tid efter overflytning fra Intensiv. Blandt andet var risikoen for at blive genindlagt større, hvis patienter blev overflyttet fra Intensiv i weekenden og i aften- og nattetimerne.

Tjeklisten

Projektet førte til, at afdelingen i samarbejde med de største samarbejdspartnere udviklede en ’tjekliste’, som skal anvendes, hver gang en patient overflyttes fra Intensiv til en af hospitalets andre sengeafdelinger.
Tjeklisten indeholder tre hovedområder:

  1. Sikker levering
  2. Behandlingsmål i det første døgn efter overflytning
  3. Aftaler om behandlingsrestriktioner.

En form for kontrakt

Tjeklisten er en form for kontrakt – en fælles plan mellem Intensiv og den stationære afdeling. I juni 2013 blev den indført og introduceret til samtlige afdelinger på Bispebjerg Hospital.

Overordnet er tjeklisten blevet godt modtaget og opleves som en kvalitetsforbedring. Antallet af dødsfald inden for 48 timer efter overflytning fra intensiv er faldet markant.

Øget fokus på tværs

De positive resultater tilskrives det øgede fokus på tværs af hospitalet og det forbedrede samarbejde mellem afdelingerne. Det er nu fast rutine, at de fleste specialer sender en speciallæge fra det stationære afsnit, som er med til at udrede patienten.

Kvalitetsløft

Ledelsen i afsnittet oplever det som et stort kvalitetsløft for patienterne, og det enkelte patientforløb bliver optimeret ved den tætte kontakt mellem intensivlægerne og stamafdelingerne. I 2013 blev der også åbnet en række såkaldte intermediære sengepladser på hospitalet. Sengepladserne bliver tildelt patienter, der er for syge til at ligge på en almindelig sengeafdeling og for raske til at ligge på Intensiv.

Fleksibilitet, der går begge veje

I følge den afsnitsansvarlige overlæge Anne Lindhardt og afdelingssygeplejerske Marlene Fleischer har der været mange, dygtige ildsjæle involveret i udviklingsprojektet – fokus har hele tiden været på patienten og på fagligheden.

– Det kræver tæt samarbejde og en fleksibilitet, der går begge veje, siger Anne Lindhardt, som pointerer, at man skal kunne sætte sig ud over sin egen afdelings behov, hvis man vil forbedre patientforløb på tværs af afdelinger – vi arbejder på, at det altid er den faglige argumentation, der styrer patientens forløb.

Bedste møde med sundhedsvæsenet

Da det drejer sig om svært syge patienter, er samarbejdet med de pårørende og feedback meget vigtigt.

– Vi får feedback fra mange pårørende til de svært syge patienter, og når de fortæller, at opholdet på vores afdeling var deres hidtil bedste møde med sundhedsvæsenet, så bliver vi både glade og stolte, siger Marlene Fleischer og fortsætter – vi stiller store krav både til os selv og til vores medarbejdere, man skal også være dygtig for at være her.

 Bedre sammenhængende patientforløb

  • Oprettelse af intermediære behandlingspladser
  • Tæt daglig samarbejde
    • Fleksibilitet, der gælder begge veje
    • Kendskab til hinandens kompetencer
    • Aftaler skal så vidt muligt laves i dagtiden
  • Indførelse af ’Tjeklisten’ – en kontrakt med klare behandlingsaftaler mellem Intensiv og sengeafdeling.

Resultater:

  • Lavere dødelighed – både på Intensiv og 30 dage efter udflytning
  • Færre uventede dødsfald indenfor 48 timer efter overflytning fra Intensiv.

Indsatsområde

Styrkelse af forskning og innovation

Styrkelse af forskning og innovation

Ud fra den overordnede vision om at prioritere og nyttiggøre forskning og innovation i Region Hovedstaden indeholder indsatsen ”Styrkelse af forskning og innovation” 13 delinitiativer formuleret under fire overordnede strategiske målsætninger.

 

Styrket koncernfælles governancestruktur for forskning

  • Etablere en sammenhængende koncernfælles strategisk ledelse af forskning (herunder linjeledelsens ansvar for prioritering, nyttiggørelse og uddannelse)
  • Overblik over forskningsmiljøer i Region Hovedstaden
  • Modeller for 2 koncernfælles forskningsområder (big data og diabetes)

Styrket samarbejde med vidensinstitutioner i Greater Copenhagen

  • Styrke samarbejdet mellem Region Hovedstaden og KU SUND ved ny rammeaftale
  • Styrke samarbejdet mellem Region Hovedstaden og DTU

Styrke koncernfælles støttefunktioner for forskning

  • Prioritering af flere regionale ressourcer til strategiske områder, herunder strategisk tilgang til funding (EU mv.)
  • Optimere organisering af juridiske kompetencer
  • Understøtte og smidiggøre processer for brug af data og IT i forsknings- og innovationssammenhænge
  • Sikring af compliance på hjemtagne eksterne midler til forskning og innovation

Modning af governancestruktur og infrastruktur for innovation i Region Hovedstaden

  • Belyse potentialer og barrierer for implementering af innovation (herunder IT, indkøb)
  • Pilotinitiativer der undersøger infrastruktur
  • Afklare governance og medarbejderinddragelse vedr. innovation

Optimere samarbejde

Forskning og samarbejde er helt centralt for fremtidens nye hospital, hvor vi indretter fælles forskningsfaciliteter og samler den laboratoriebaserede forskning i den nye laboratorie- og logistikbygning.

Det vil optimere samarbejdet på tværs, skabe synergi mellem forskergrupperne og forbedre mulighederne for at gennemføre fælles forsøg med bl.a. testpersoner.

Læs om forskning i VIDEN+

Gå på opdagelse i forskningen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i webmagasinet VIDEN+ på videnplus.nu

screenshot-videnplus.nu 2016-03-17 12-46-54

 Fakta

  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er ét af de mest forskningsaktive hospitaler i Region Hovedstaden.
  • ca. 300 fuldtidsårsværk er allokeret til forskning – heraf 24 professorater, 37 postdoc- og seniorforsker stillinger, og ca. 110 ph.d.- og klinisk assistentstillinger.
  • Hospitalets samlede totale forskningsfinansiering er årligt ca. 150 mio. kr. fordelt med ca. 105 mio. kr. eksternt finansieret og ca. 45 mio. kr. internt finansieret.

Cases – Forsking og samarbejde

Kort vej fra forskning og udvikling til behandling

forskning og samarb - Merete Haedersdal 1600px

Et nyt nationalt samarbejde mellem offentlige hospitaler, universiteter og lægemiddelindustrien, NEXT, skal over de næste fem år teste ny medicin til patienter med kræft- og hudsygdomme. Hudafdelingen på Bispebjerg Hospital får en fremtrædende rolle som nationalt koordinerende center.

”NEXT vil forhåbentlig forkorte vejen fra forskning og udvikling til behandling. Jeg håber, at vi i løbet af de næste år vil udvikle mange flere behandlingsmuligheder på baggrund af de tidlige kliniske forsøg”, siger professor og overlæge Merete Hædersdal, national koordinator, Hudafdelingen.

Offentlig-privat samarbejde giver synergi

Et samarbejde mellem virksomheden 2cureX og lægerne på Bispebjerg Hospitals Abdominalcenter K har ført til et vigtigt gennembrud i behandlingen af tarmkræft. Ved hjælp af mikro tumorer kan det i fremtiden blive muligt at forudsige hvilke kemostoffer, der virker bedst på den enkelte patient, og dermed give en langt mere effektiv behandling. Samarbejdet er et godt eksempel på den store synergieffekt, der ligger i offentligt-privat samarbejde i sundhedsvæsenet.

Læs mere i webmagasinet VIDEN+

forskning og samarb - pipette 1600px

Idrætsmedicin i verdensklasse

Michael Kjaer 1600px

Global Excellence i sundhed

 

Institut for Idrætsmedicin er et internationalt anerkendt forskningscenter med omkring 30 medarbejdere. Her er der idrætsmedicin i verdensklasse, og i 2011 blev forskningscentret belønnet med Regionens pris, Global Excellence.

Instituttet er ét af de i alt ni såkaldte IOC Research Centres, som den internationale olympiske komité (IOC) har udnævnt på verdensplan.

Gennem de sidste 16 år er det lykkedes overlæge, professor Michael Kjær at opbygge et stort forskningscenter med tilhørende idrætsklinik. Det særlige ved Institut for Idrætsmedicin er, at det på én gang rummer en forskningsafdeling og samtidig en klinik, som behandler flere tusinde motionister om året.

”Det er fantastisk stimulerende at arbejde sammen med så mange forskellige grupper og opleve det samspil, vi kan skabe mellem læger, biokemikere, molekylærbiologer, fysioterapeuter og mange andre”, siger professor Michael Kjær, Institut for Idrætsmedicin

Læs mere i webmagasinet VIDEN+

Indsatsområde

Grøn drift og udvikling

Region Hovedstaden skal være så grøn og klimavenlig som muligt. Derfor har hospitalet iværksat en række aktiviteter, der understøtter ambitionsniveauet med særligt fokus på områder inden for el, vand og varme.

Lars Falk siger:

Hver gang vi udskifter teknisk udstyr, sørger vi for, at den valgte løsning giver en permanent energibesparelse – det handler om at bruge så lidt energi som muligt. Fx har vi skiftet al udvendig belysning på Bispebjerg til LED lys. 189 lamper har fået skiftet de gamle glødepærer ud med mere energibesparende lyskilder.

Desuden udskifter vi en lang række forældede installationer med nye moderne løsninger. I 2016 er der afsat 9 mio. kr. til udskiftning af gamle installationer, alle projekter med en tilbagebetalingstid på højst et par år.

Det helt store projekt bliver konvertering af hospitalets varmeanlæg fra damp til fjernvarme. Det vil give en energibesparelse både for os som virksomhed, men også i et større samfundsperspektiv. Projektet kører over mange år og skal koordineres med vores nye hospitalsbyggeri.

Vi ønsker at gøre det nemt for brugerne, fx ved at sætte lysstyring på ved hjælp af bevægelsessensor. Så forhindrer vi, at lyset står og brænder uden grund

Groen drift og udvikling - Lars Falk FM-chef Lars Falk

Groen drift og udvikliing - vandkunst1600px

Groen drift og udvikling - Lampe1600px

Særlige initiativer på vores hospital

  • Dampkonvertering
  • Grundvandskøling
  • Mere økologi, fx økologisk drikkemælk
  • Patientmad – fokus på sundhed og smag
  • Madkværn – omdanner madaffaldet fra køkkenet til biogas
  • Nyt køleanlæg i køkkenet
  • Udskiftning af lyskilder i tunnel til LED
  • Udvidelse af kildesortering, her under bedre sortering af papir til makulering

Indsatsområde

Hospitalsbyggerier

Et fantastisk nyt Bispebjerg

Region Hovedstaden investerer de kommende år 15 milliarder på at bygge nye og bedre hospitaler, hvor patienten og pårørende er i centrum.

Frem mod 2025 bygger vi Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Målet er et sundhedskvarter i fremtidens by.

Det bliver et unikt sted, der samler Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, skaber nye, ideelle rammer for Psykiatrisk Center København, og vælges af de dygtigste medarbejdere.

Læs mere på hjemmesiden

Et hospital har ingen lukketid. Det her er et sted, der giver liv – et levende sted med en puls døgnet rundt.

NHNPB_Oversigt_3D 1600px

NHNPB_byggeplaner 1600px

Bliv klogere på byggeriet på få minutter

Se en kort film om byggeprojektet på Bispebjerg:

Det bygger vi

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg skal bygges midt i byen på et hospital, der er i fuld drift hele tiden. Der er mange delprojekter, der skal bygges sideløbende, og derfor strækker byggeriet sig over en periode på ca. 10 år.

Fotos:
Psykiatrisk Center: Illustration: Friis & Moltke og PLH Arkitekter.
Parkeringshus: Illustration: 5E Byg, Årstiderne Arkitekter og Cowi.
Laboratorie og logistikbygningen: Illustration: Mikkelsen Arkitekter.

Klik og læs mere:

Med projektet udvikler og fremtidssikrer vi hospital og psykiatri ud fra behovet hos patienter og personale.

Det nye hospital og psykiatri vil have enestuer, og moderne rammer skal sikre, at den enkelte patient er i centrum.

Det skal være muligt for patienten at være anstændig fra ankomst til operation.

NHNPB_operation 1600px

NHNPB_kvarterer

For at respektere det eksisterende hospital er der lavet en helhedsplan for området. Planen beskriver de overordnede linjer for fremtidens hospital.

Blandt andet deler den området ind i fire kvarterer med et grønt park-hjerte i midten og giver god plads til de fredede pavillon-bygninger og de grønne haver.

NHNPB_helhedsplan1 1600px

Både patienter og personale inddrages i tæt dialog med byggeprojektet og vores rådgivere – så personalets arbejdsgange og patienternes behov går hånd i hånd med de gode arkitektoniske løsninger.

Vi skal behandle vores patienter, som var de gæster.

Vi er livsafhængige af, at flowet fungerer.

Giv feedback om dette website

Om sitet

Website: Fokus og Forenkling www.hospitalsstrategi.dk udgives af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Redaktion: Else Wad Bjørn, Mette Bruun Kolbye, Søren Høgh Hansen, Louise Voss Bendixen
Foto: Claus Peuckert Videoproduktion: Søren Høgh Hansen
Kontakt os på: kom@regionh.dk